Foreninger er for det meste frivillige, og dette betyder, at man ikke får løn for sit arbejde. Dette skyldes som regel, at der ikke kommer så mange penge ind i kassen. Det er jo ikke meningen, at en forening skal tjene alt for mange penge, og derfor kan man godt undre sig over, hvorfor regnskabsprogrammer til foreninger typisk er lidt dyre.
I denne artikel kommer vi ind på forskellige regnskabsprogrammer en forening kan anvende. Hvis du har fundet denne artikel i forbindelse med at du har brug for hjælp til et regnskabsprogram, du anvender i din forening, så kan du få hjælp af en revisor her.
Der er disse gratis valgmuligheder
Som udgangspunkt er der to gratis muligheder for danske foreningen. Den ene hedder Dinero, og den anden hedder Billy. Hvis man hurtigt kigger på dem, så kan det godt ligne, at det er det samme program med to forskellige navne. Dette er i princippet rigtigt, men man kan nærmest sige det samme om alle regnskabsprogrammer, fordi de kan de samme ting. Man skal bare kunne lave et regnskab med dem. Det er måske uheldigt eller med vilje, at begge programmer har valgt nærmest den samme blå farve som “deres” farve.
Sådan kan man vælge
Hvis din forening skal til at beslutte, hvilket af de to ovenstående programmer, I skal anvende, så får I lige nogle råd med på vejen. I kan oprette en gratis konto hos begge udbydere, og så kan den regnskabsansvarlige (eller bare den der bogfører) prøve de forskellige systemer. Efter denne person har benyttet systemerne i 30 dage, så bør personen komme frem til en konklusion. Det er lige meget hvad en anden person tænker, hvis denne person ikke kommer til at arbejde med programmet. Gør derfor livet nemmere for jer selv ved at gøre livet nemmere for personen, der skal arbejde med programmet til daglig eller hvor ofte der nu bliver bogført.