Det her IT-system kender de fleste. Det hedder Microsoft Dynamics 365 Business Central. Det har eksisteret i mange år, og har tidligere haft navnene Dynamics NAV og Navision. Programmet blev oprindeligt udviklet for ca. 30 år siden i Danmark af en dansk IT-virksomhed. Sidenhen købte Microsoft rettighederne til softwaren, og har været ansvarlig for at udvide produktet til hele verden og samtidigt løbende tilføje nye funktioner, teknologi og platform. Dynamics 365 Business Central er et erp program.
Det er udviklet til at understøtte virksomheder i at håndtere de mange administrative arbejdsprocesser, så medarbejdere hurtigere og nemmere kan udføre manuelle arbejdsopgaver. Det kan f.eks. være registrering af fakturaer og indbetalinger samt udlæg. Det kan også være udsendelse af fakturaer eller håndtering af sager og arbejdstimer.
For de fleste virksomheder er et erp program uundværligt. Mange medarbejdere anvender det hver dag, og udfører forskellige arbejdsopgaver i programmet. Du kan styre og planlægge produktionen og have fokus på, at ordrer bliver udført, at der er ressourcer og materialer klar til produktionen mv. Du kan også styre indkøb fra programmet. Man kan nemlig sætte FIFO, FEFO og andet lagerstyring op i programmet, og dermed håndtere vareantal, genbestilling af varer osv. Hvis man ønsker det, kan man endda få en integration til sin leverandør så systemerne ”snakker” sammen og man nemmere kan sørge for at varer bliver leveret igen. Man kan f.eks. sætte parametre op på varer, så man bliver adviseret, når der f.eks. er 5 paller tilbage af en vare. Grundlæggende handler det om at give indkøbere overblik, så de nemmere kan håndtere vareflow og forudse og planlægge bestilling af nye varer.
Dette erp program kan også være en stor styrke for økonomimedarbejdere. Programmet rummer nemlig omfattende funktionalitet til at håndtere rapportering, bogholderi, KPI’ere, pengestrømsprognoser osv. Man kan hermed få et grundigt overblik over økonomien. Man kan se udeståender, varer med høj omsætning, hvilke sælgere, der har solgt for mest osv.
Opnå flere kompetencer til erp
Når man skal arbejde med et erp program, så kan man tilegne sig flere kompetencer. Mange der skal arbejde med programmet hver dag, vælger at få undervisning i programmet. Det er typisk kurser, der varer 1 eller 2 dage. Og allerede efter et par dages undervisning er man godt klædt på til at arbejde i programmet. Her lærer man meget om programmet, og man får tips og viden om, hvordan programmet er opbygget.