Hvis du er husejer, er der stor sandsynlighed for, at du har et stykke have, der skal passes og plejes. Men det at gå i haven er ikke alle danskeres yndlingsbeskæftigelse. Faktisk er der meget stor forskel på, om man har lyst til at bruge sin tid i haven eller ej.

Planlæg

Det første du skal gøre, når du skal forvandle din have til et lærred du kan arbejde på, er at planlægge, hvordan det hele skal ende med at se ud. Det er nemlig her, du tilpasser haven til dit ambitionsniveau, hvad end det måtte være.

Det betyder, at ønsker du primært bare græs og evt. lidt lette planter, så er det disse ting, du tegner. Ønsker du derimod en opdelt have med flere områder, hvor der er hver sin slags liv, så tegn disse zoner på din blok.

Dette bliver din plan, så du altid har en tråd at følge, når haven skal tages fra papiret over i virkeligheden.

Gør haven klar

Når du har din tegning klar og ved hvordan din drømmehave skal se ud, skal du gøre klar til den. I mange tilfælde vil det betyde, at der skal ryddes op i den eksisterende have. Selv en enkel have kræver en nogenlunde plan plæne og at du fjerner planter, buske og ukrudt som er vokset ud af kontrol.

Da særligt buske kan være anstrengende at få gravet helt ud (husk på at alle rødder skal væk), kan du evt. vælge at sprænge dem bort. Det kan du læse mere om her.

Plant

Når din have er gjort pæn og ryddet op, kan du gå i gang med at så græs og plante de nye træer, buske, planter etc. som du har tiltænkt haven. Hold dig igen til din indledende plan. Det er let at lade fantasien slippe løs, men bliv ikke grebet af øjeblikket, hvis du ikke senere ønsker at holde haven i skak med de timer, som den vil kræve.