En grønnere hverdag – hvad kan du gøre for miljøet?

Det er ikke nogen hemmelighed, at vores miljø er under kolossalt pres. Det skyldes, at menneskeheden i efterhånden mange årtier har afbrændt kul, olie og gas uden at tænke på konsekvenserne.

Men disse konsekvenser er vi begyndt at mærke nu. Ikke alene er gennemsnitstemperaturen over hele kloden steget. Vi oplever også, at vejret bliver vildere og mere ekstremt.

Derfor står det klart for mange, at vi bliver nødt til at gøre noget. Verdens regeringer forsøger at samarbejde om en global klimaaftale, men det bliver ofte en diffus og tåget snak.

Heldigvis er der også mindre, mere håndgribelige ting, man kan sætte fokus på for at afhjælpe miljøet. Faktisk kan du selv gøre meget for at mindske det aftryk, som du sætter på jordens klima.

 

De små ting kan gøre meget

Vi er alle sammen med til at forurene vores miljø. Selvom det er de store virksomheder og organisationer, der står for det meste af forureningen, støtter vi det ved at købe deres varer.

Derfor kan helt almindelige valg nede i supermarkedet være afgørende for, hvor meget forurening du selv står for. At slukke lyset og generelt lade være at bruge unødig strøm kan gøre en forskel.

Men i de seneste år er der også kommet stort fokus på, hvor meget vores kost har af indflydelse på miljøet. Det er ikke uden grund, at der hele tiden kommer flere veganere, vegetarer og kødfri mandage.

Produktionen af kød og mejeriprodukter står for mere af verdens forurening end hele transportsektoren inklusive biler, fly og færger. Derfor kan en lille ting som at spise lidt mindre kød eller vælge en plantebaseret drik i stedet for almindelig mælk gøre en stor forskel.

 

Vores indsats for miljøet skal være fælles

Som forbruger er det nemt at skyde skylden på de store virksomheder og lægge ansvaret for en grønnere jord over på verdens regeringer. Men et miljø under pres er noget, der kommer til at berøre os alle.

Derfor bør vi også alle gøre en indsats for at undgå en forværret situation. Så længe vi som forbrugere efterspørger kød og benzinbiler, er vi med til at sikre, virksomhederne bliver ved at gå i den retning.

Hvis vi i stedet efterspørger grønnere alternativer som flere grøntsager og miljøvenlige alternativer til kød samt el- og hybridbiler, øger vi sandsynligheden for, at udviklingen på dette punkt går endnu hurtigere. Og da vi står i en situation, hvor vi ingen tid har at spilde, er det et godt sted at starte.